På dette tidspunkt var byen et vigtigt maritimt centrum i Danmark. Havnen fungerede som en livlig handelsplads, og værfterne byggede mange af de træskibe, som senere blev brugt til fiskeri, fragt og kystfart over hele landet. Byens strategiske placering ud mod Kattegat gjorde den til et naturligt udgangspunkt for både handel og fiskeri, og der voksede et stærkt maritimt miljø op omkring værfterne, fiskerlejerne og havnen. Det var i denne kontekst, at Vestboen blev bygget som snurrevodskutter.
I 1970’erne kom Vestboen til Holbæk. Her blev skibet rigget op som galease og sejlet som fritidsfartøj. I de senere år blev skibet dog sat ud af drift og fungerede som husbåd. Da den daværende ejer gik bort, stod Vestboen til at blive hugget op. I 2023 opstod muligheden for at overtage skibet, og vi besluttede at redde det fra ophugning og holde kulturarven i live.
I dag drives Vestboen som et samlingspunkt for unge, der har lyst til at prøve kræfter med træskibshåndværk og foreningsliv. Skibet fungerer som en ramme for fællesskab, sejlads og praktisk læring, hvor man kan blive en aktiv del af en levende maritim kulturarv.
Vi afholder workshops, sejladser for medlemmer, samarbejder med det øvrige kulturliv i byen og arrangerer arbejdsdage, hvor skibet vedligeholdes.


TS, Træskibs Sammenslutningen
Holbæk Træskibslaug


Tuborgfondet
Sparekassen Sjælland Fonden
Skibsbevaringsfonden
LAG-fonden
CVR-nummer
44351609
Bankoplysninger
Registrerings- og kontonummer:
5442 0255211